Jeg er SÅ vild med puder. Egentligt ret mærkeligt at man kan være så vild med puder af alle ting… Men det er jeg altså. De er bare så hyggelige. Og når man så har fået børn og er glad for at sy kan man jo ikke andet end at blive vild med at sy børnepuder. Ræven er klippet ud af noget IKEA-stof, Sørøveren er også fra noget stof, og sommerfuglen har Lærke selv tegnet og så måtte jeg finde noget stof der passede til hendes vision. Det var faktisk et ret sjovt projekt - hun var helt vild med at hun sådan fik lov til at “bestemme” og kunne få helt ligesom tegningen…
fredag den 24. februar 2012
Home made…
Mit opbevaringssystem med små doodles på kasser. Der er brugt Poscatuscher og de er laminerede…
Strik…
En karklud i fint strikket mønster og lækker farve – som bare lige mangler en hæklet musetakskant.
Den skønneste lille strikkede hættetrøje som Ella fik af mormor… Garnet havde hun købt en gang i slutningen af 70’erne. Hun havde tænkt sig at strikke noget til mig da jeg var baby. Men det kom aldrig så langt. Så på den sidste tur til USA sad hun og “reminiscede” og strikkede til den næste baby i rækken… Det er nok der, jeg har det fra, det der med at have svært ved at smide ting væk og altid at se muligheder i noget…
Og så er der jo mit eget strikkeprojekt. Evighedsprojektet – pind 2 og i patentstrik og en dælens masse masker! Det bliver et lækkert tæppe engang, og det varmer skønt at sidde og arbejde med på en lang biltur en kold aften. Men hold da op, hvor tager det lang tid!
Malerier
Lidt blandet. Jeg elsker at tegne og male, men har ikke helt tid til det i øjeblikket med den lille på 5 måneder… Det kræver lidt mere koncentration end hvad kan nås under en middagslur. Men her er lidt af hvad jeg har lavet tidligere. Har så mange ideer til billeder, jeg har lyst til at udføre, men det må altså vente lidt endnu… Men det kribler da lidt i mig…
Lidt billeder i forårsfarver
En skøn klokkestreng med alle skovens dyr – ræve, kaniner, rådyr osv. Og lidt perler med glade farver… Havde lige lyst til lidt forårsfarver på denne grå dag!
Dåser
Uhm… Jeg elsker lækkert tapet og har været så heldig at arve flere ruller… Så jeg har været i gang med at tapetsere dåser. Synes bare, der er et eller andet fint over de dåser. Jeg er vild med alt, hvad der genbruges og får en ny funktion. Og så er de også super praktiske til at ordne tuscher, pensler, blyanter, sakse, osv. Ja, der er mange grunde til at man absolut MÅ tapetsere konservesdåser!
Picasa - jeg er ved at lære det...
Jeg har sat mig for at jeg vil lære at bruge Picasas billedredigering og er lige blevet færdig med denne collage!! Det er jo ligefrem sjovt. Kan godt forestille mig at jeg bliver helt afhængig. Jeg elsker fotos og har altid gjort det. I mørkekammerets tider har jeg stået og eksperimenteret meget med de forskellige kontraster, sepiatoner osv. osv. Men nu kan man jo gøre det hele med et klik.